Pedersen, Hanne Søndergård og Kloppenborg, Hans Skov | Poulsen, Juliane Birkedal | Iversen, Katrine | Mikkelsen, Marianne

Fire kommuner har i projektet ’Samarbejde mellem plejefamilier og døgninstitutioner’ udviklet en samarbejdsmodel, som skal sikre plejefamilier relevant støtte og supervision fra højt kvalificerede fagpersoner fra døgninstitutioner. Projektet skal bidrage til øget trivsel blandt de anbragte børn og unge samt støtte stabilitet i anbringelserne. Projektet har kørt over 3 år fra januar 2019 til december 2021. Projektets slutevaluering belyser implementering, resultater i projektperioden samt omkostningsniveau. Evalueringen indikerer, at de plejeforældre, der har været en del af den gruppebaserede model, i tillæg oplever en reduceret oplevelse af stress i (pleje)forældrerollen og en øget tilfredshed i rollen. De interviewede plejefamilier giver også udtryk for, at de er glade for at være en del af et netværk, som de bl.a. oplever giver dem en større accept af, at rollen som plejeforældre kan være svær samt en følelse af ikke at være alene. Dette resultat findes ikke blandt de plejeforældre, der har været en del af den individuelle model. Evalueringen tyder således på, at den individuelle model først og fremmest virker ved at styrke plejefamiliernes kompetencer til at håndtere konkrete udfordringer, hvor den gruppebaserede også virker ved at styrke plejeforældrenes trivsel i rollen som plejeforældre. Det er sandsynligt, at begge dele kan bidrage til øget stabilitet i anbringelserne, men evalueringen kan ikke sige noget om, hvorvidt det er sket.

34 s., utgitt av VIVE i 2022.