Østergaard, Jeanette og Henze-Pedersen, Sofie | Thomson, Rachel

Alle danskere skulle finde en ny måde at få hverdagen til at fungere på, da statsministeren lukkede landet ned den 11. marts 2020. I et nyt studie finansieret af Rockwool Fonden beskrives de nye hverdagsrytmer, som nedlukningen medførte. Dette sker ud fra fire forskellige tidsorienteringer, som unge, deres forældre og bedsteforældre brugte til at håndtere chokket og omvæltningen af hverdagen. Selvom de unge og deres forældre og bedsteforældre reagerer forskelligt på coronanedlukningen, er der en række fællestræk. For eksempel oplever alle ’uvant tid’, hvor de skal finde nye strategier til at give mening og rytme i hverdagen. Alle oplever også i større eller mindre grad ’ventetid’, ’aktiv tid’ og ’spildtid’, og i løbet af samme dag kan de tre generationer rette sig mod forskellige tidsorienteringer. Undersøgelsen er baseret på projektet Open Ended Transition: A qualitative longitudinal study of continuity and change for young people in uncertain, som er et kvalitativt forløbsstudie, der er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og VIVE.

38 s., utgitt av ROCKWOOL Foundation Research i 2022.