Udsatte unge oplever ofte vanskeligheder i overgangen til voksenlivet. Mens nogle klarer sig godt, møder andre udfordringer med uddannelse, arbejde, økonomi og boligforhold. Kommunerne fik med indførelsen af efterværnsparagraffen i serviceloven i 2001 mulighed for at støtte unge der har haft en fast kontaktperson eller været anbragt indtil det fyldte 18 i overgangen til et selvstændigt voksenliv. Tidligere anbragte unge i efterværn kan fx få hjælp og støtte i form af at blive boende i plejefamilie eller på opholdssted. De kan også få tildelt en kontaktperson eller mindre økonomiske tilskud. Formålet med efterværn er at bidrage til, at de unge støttes i at etablere en selvstændig tilværelse på lige fod med andre unge. Støtten skal dermed bygge på den unges ressourcer og have fokus på at inddrage den unges synspunkter med passende vægt i forhold til dennes alder og modenhed. De seneste ti år har der været politisk fokus på at styrke efterværnsindsatsen, blandt andet med midler fra satspuljen. Som led i satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat midler til investering i efterværn for perioden 2017-2020. Omlægningen indebærer en ændret tilgang, hvor udgangspunktet er, at alle unge i målgruppen skal have tilbud om efterværn. Kommunerne i projektet har blandt andet fået midler til kompetenceudvikling, afprøvning af nye efterværnsindsatser og udvikling af sagsbehandlingen. PwC evaluerer omlægningen. Det omfatter blandt andet denne tværgående evaluering samt en opfølgende evaluering, som gennemføres i 2023, der følger op på de unge og de økonomiske perspektiver. Evalueringen er gennemført af PwC for Socialstyrelsen og bygger på både kvalitative og kvantitative datakilder.
38 s., utgitt av PWC i 2021.