Lausten, Mette og Frederiksen, Signe | Olsen, Rikke Fuglsang
Denne rapport fokuserer på 18-årige tidligere anbragte og deres situation som unge voksne. Den viser, at de unge generelt står med svagere uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesmuligheder, samt hvordan de i langt højere grad end deres ikke-anbragte jævnaldrende er kendetegnet ved selvskade, selvmordsforsøg, brug af rusmidler, afvigende og normbrydende adfærd og dårligere psykisk sundhed. Knap halvdelen af de tidligere anbragte unge har en psykiatrisk diagnose mod 6 pct. for andre unge. Rapporten er udarbejdet på baggrund af VIVEs forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995, der på et tidspunkt i barndommen har været anbragt uden for hjemmet. Hensigten med forløbsundersøgelsen er at tilvejebringe et vidensgrundlag om anbragte unges udviklingsforløb og de mange risiko- og beskyttelsesfaktorer, der påvirker de unges udvikling i gunstig eller ugunstig retning. Når vi som samfund iværksætter en så gennemgribende foranstaltning, som en anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet er, er det afgørende, at vi kontinuerligt diskuterer og kritisk tager stilling til, hvordan børnene og de unge trives i anbringelsen. Denne rapport skriver sig ind i denne kontekst. Godt en tredjedel af de tidligere anbragte unge fra årgang 95 er anbragt sent, dvs. anbragt første gang, efter de er fyldt 15 år. Disse unge har som 18-årige massive vanskeligheder og udfordringer, der bl.a. viser sig i en høj frekvens på langt de fleste risiko- og udsathedsparametre som selvskade, selvmordsforsøg, normbrydende adfærd som butikstyveri, hærværk eller vold, misbrugsproblemer og lav psykisk og fysisk trivsel. Anbragte unge har et markant anderledes skole- og uddannelsesforløb end deres jævnaldrende. Der har typisk været mange skoleskift, og de er ofte bagud i forløbene. De, der har gennemført grundskolens afgangsprøve, kommer ud med et karaktergennemsnit, som ligger 2-3 karakterpoint lavere end hos de øvrige unge. Kombineret med de øvrige udfordringer, som tidligere anbragte unge også står over for, betyder det, at en alt for stor del af dem ikke er i gang med en uddannelse som 18-årige. Værst ser det ud for de sent anbragte, hvor to ud af tre ikke er under uddannelse. Anbringelse slutter for mange brat, når de fylder 18-år. Efterværn kan her være med til at støtte tidligere anbragte unge til en lettere overgang til voksenlivet. Alligevel modtager kun lidt over halvdelen af de unge, der er anbragt frem til deres 18-års fødselsdag, efterværn umiddelbart efter de fyldte 18 år. Unge, der har været anbragt i kortere tid, samt unge i familiepleje, er de to grupper, der har højest sandsynlighed for at modtage efterværn, sammenlignet med unge, der hovedsageligt har været institutionsanbragt. Sandsynligheden for at få efterværn øges også, hvis de tidligere anbragte unge har afsluttet grundskolen med afgangsprøve. Samtidig er der en tendens til, at de mest udsatte unge med psykiatriske diagnoser og dem, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, er dem, der ikke modtager efterværn umiddelbart efter de er fyldt 18 år.
120 s., utgitt av VIVE i 2020.