Sandoy, Tróndur Møller | Mehlsen, Line

Anbragte børn hører til de mest udsatte børn i Danmark, også hvad angår skolegang. Forskningen har vist, at anbragte børn har relativt mange problemer i skolen. De har både et lavere fagligt udbytte og sociale adfærdsproblemer. Samtidig oplever de flere skoleskift og flere perioder uden undervisningstilbud, sammenlignet med ikke-anbragte. Konsekvensen af dette er blandt andet en lavere deltagelsesprocent og et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Projektet ”Styrket Indsats” fokuserer på at forbedre børnenes trivsel og muligheder for at lære i folkeskoleårene, hvilket er en vigtig del af fundamentet for senere at gå i gang med en ungdomsuddannelse og samtidig er med til at øge sandsynligheden for, at børnene på længere sigt opnår beskæftigelse. Kernen i projektet er at finde frem til de skjulte løsninger – hvornår lykkes det, og hvordan lykkes det? Medarbejdere og ledere på 14 døgntilbud har over en periode på to år arbejdet på dels at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorfor det er svært for anbragte børn og unge at gennemføre folkeskolen, dels at opdage, hvordan de kan understøtte anbragte børns skolegang og udbrede den positive praksis, som de afdækker i arbejdet med positiv afvigelse. Rapporten er en evaluering heraf.

55 s., utgitt av VIVE i 2017.