Jansbøl, Kåre og Brinck, Sandy | Kløjgaard, Mirja E. | Sørensen, Christian Rebsdorf | Tovgaard, Signe Lund | Espersen, Rikke Bech | Olsen, Leif

Kortlægningen har fokus på forældre- og familieprogrammer til forældre og søskende med mestringsproblemer i familier med børn med funktionsnedsættelser relateret til: 1) forsinket udvikling, 2) kommunikative udfordringer og 3) sociale udfordringer. Kortlægningen indeholder dels en beskrivelse af kommunernes aktuelle praksis i forhold til forældre og søskende med mestringsproblemer, dels videnskabelige undersøgelser og andre former for dokumentation af programmer til målgruppen. Nogle programmer er således veldefinerede og evalueret på højt videnskabeligt niveau, mens andre er mindre veldefinerede og/eller er evalueret på mindre højt videnskabeligt niveau. De første betegner vi i denne kortlægning ’evidensbaserede programmer’, hvor de sidste omtales som ’lovende programmer’. Kortlægningen giver således en del af grundlaget for, at Socialstyrelsen kan vurdere, hvilke programmer det vil være hensigtsmæssigt at arbejde videre med set i forhold til den eksisterende kommunale praksis over for forældre og søskende med mestringsproblemer i familier med børn med handicap.

100 s., utgitt av KORA i 2015.