Nielsen, Chantal Pohl og Munk, Martin D. | Jensen, Mai Tødsø | Karmsteen, Kristine | Jørgensen, Anne-Marie Klint

På trods af gratis og lige adgang til skole og uddannelse er chancen for at gennemføre en videregående uddannelse i Danmark stadig afhængig af forældrenes uddannelsesniveau. Det gælder i særlig grad på universiteterne, og det gælder selv for de unge, der har klaret sig godt i gymnasiet. Derfor har SFI set på erfaringerne fra mønsterbryderindsatser i udlandet – i praksis primært USA. SFI har udvalgt 12 eksempler, som forhåbentlig kan inspirere til at afprøve indsatser, der potentielt kan bidrage til at fremme den sociale mobilitet på de danske videregående uddannelser. De fleste af de studier, vi har med i kortlægningen, handler om at hjælpe unge fra ikke-uddannelsesvante hjem med at søge og opnå optagelse på en videregående uddannelse. Andre studier ser på fastholdelse og risiko for frafald. Erfaringerne fra udlandet tyder på, at målrettede indsatser kan hjælpe flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem med at få succes på de videregående uddannelser. Virkningsfulde indsatser starter gerne tidligt, hvilket vil sige, før den studerende optages, og de indebærer både faglig og social støtte samt skabelsen af en forventning om, at dét at videreuddanne sig, er ”det, man gør”.

169 s., utgitt av SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2015.