Weatherall, Cecilie Dohlmann og Termansen, Tina

SFI skal evaluere ”Projekt misbrugsbehandling for udsatte unge”, som løber fra 2011 til 2014. De tre behandlingsmodeller som indgår er MST-SA (Multi Systemic Therapy Substance Abuse), U-turn og Aarhusmodellen (ÅKM). Dette notat beskriver implementeringen af disse tre misbrugsbehandlingsmodeller til unge under 18 år. Modellerne er blevet implementeret i seks danske kommuner med henblik på dels at undersøge implementeringen og dels at undersøge effekten af de tre slags behandlinger. Implementeringsforskning er et relativt nyt fænomen både i Danmark og internationalt. Dog er der et stigende fokus på, at det er et centralt element for at opnå gode evalueringer, idet implementeringen af en indsats kan have stor betydning for den effekt, der observeres. Ifølge Durlak og DuPre (2008) er det derfor vigtigt at stille følgende spørgsmål i forhold til implementeringen af en indsats: Er indsatsen fx implementeret efter hensigten? Er der behov for tilpasning? Hvordan er kvaliteten? Er der udfordringer i forhold til medarbejdere eller målgruppe etc.? Implementeringsafdækningen sikrer os viden om både de praktiske aspekter af udrulningen af misbrugsbehandlingsmodeller samt potentielle kontekstuelle, organisatoriske eller samarbejdsmæssige udfordringer, som kan være vigtige at kende i forbindelse med både en effektmåling og en eventuel fremtidig implementering

53 s., utgitt av SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2013.