Denne rapport er en opfølgning på KREVIs undersøgelse ”Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge” fra december 2010. Undersøgelsen sammenlignede udgifterne til udsatte børn og unge i Danmark, Sverige og i nogen udstrækning Norge. Rapportens hovedkonklusion var, at Sverige har betydeligt mindre udgifter til området end Danmark, og at to forhold spiller en vigtig rolle i den forbindelse: 1) mindre udstrakt brug af institutions-anbringelser og 2) kortere anbringelsesvarighed. I nærværende rapport uddybes nogle af de centrale temaer fra den første rapport, og den kommer på centrale punkter nærmere en besvarelse af, hvad det er svenskerne gør, som vi måske kan lære af i Danmark.
49 s., utgitt av KREVI i 2011.