Nielsen, Lisbeth Palmhøj og Olsen, Peter Skov
Denne rapport fokuserer hovedsagelig på den seneste dataindsamling – hvor børnene er blevet 11 år – og ser derfra tilbage på børnenes liv for at identificere indikatorer, der kan have ført til lav trivsel. Trivsel, eller mangel på samme, kan måles på flere måder fx ved at spørge ind til ensomhed, relationer til andre og mobning. I denne rapport anvender vi spørgeskemaet: Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) til at vurdere børnenes trivsel. Ud fra svarene inddeler vi børnene i tre kategorier: børn med almindelig trivsel, børn i gråzonen og børn med lav trivsel. Heldigvis har langt de fleste 11-årige børn almindelig trivsel. Vi identificerer sammenhængen mellem risikofaktorer og trivsel for børn generelt, ud fra hvad der er risikofyldt i deres liv. Der er flere domæner, hvor vi finder forskellige sammenhænge for piger og drenge. Sammenhængen mellem lav trivsel og familiestruktur er mere udtalt for pigerne (om de lever i kernefamilier, med enlig forælder eller med en stedforælder ), mens familiebaggrund (forældres uddannelsesniveau) hænger mere sammen med drengenes trivsel. Børn med langvarig lav trivsel adskiller sig fra den øvrige børnepopulation på stort set alle områder. Forældre til børn med langvarig lav trivsel skændes mere end andre forældre, de har lavere uddannelse, de bruger oftere fysisk afstraffelse i forbindelse med opdragelsen, og mødre til børn med langvarig lav trivsel finder det oftere sværere at opdrage deres børn. Rapportens mål for fattigdom optrådte ikke som en risiko for børnenes trivsel, da analysen fokuserede på børnepopulationen generelt. Men når vi karakteriserer børn med langvarig lav trivsel, finder vi, at forældrene til denne gruppe børn oftere beskriver deres økonomiske situation som dårlig end de øvrige børns forældre
119 s., utgitt av SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2011.