Andersen, Dines og Thomsen, Rannvá | Langhede, Anders Posselt | Nielsen, Alva Albæk | Hansen, Anne Toft
I takt med at uddannelse ses som en stadig vigtigere forklaringsfaktor for den enkeltes muligheder og sociale placering i samfundet, rettes en stadig større interesse mod de institutioner, som uddanner de opvoksende generationer. I centrum står folkeskolen som under kommunal ledelse varetager den undervisning, alle skal igennem. Som idé og dannelsesprojekt er folkeskolen en fælles indretning for alle børn og unge i Danmark. I analysen af skolernes samarbejde med forskellige kommunale instanser indgår en række karakteristika ved den enkelte skole. Dens beliggenhed i et område med mange eller få udlejningsboliger, andelen af forældre, som ikke har gennemført nogen uddannelse, andelen af tosprogede elever, andelen af elever med særlige behov eller elever, som kan betegnes ’socialt udsatte’. Samarbejdet med socialforvaltningen drejer sig fortrinsvis om individuelle elevforhold. Kontakthyppigheden er meget mindre end til skoleforvaltningen, og den varierer mellem de enkelte skoletyper. Først og fremmest specialskoler, men også de ’blandede skoler’ med både normalklasser og specialklasser har relativt mange elever med vanskeligheder, der danner baggrund for, at skolen hyppigt er i forbindelse med socialforvaltningen. Skoler med hyppig kontakt til socialforvaltningen er skoler i storbyområderne, skoler, hvor mange af eleverne bor i udlejningsboliger, mange forældre er lavtuddannede, mange elever har en anden etnisk oprindelse end dansk, mange elever er socialt udsatte eller med særlige behov samt skoler med en høj belastningsgrad (se nærmere i kap. 4)
252 s., utgitt av SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2010.