Christoffersen, Mogens Nygaard
Denne rapport belyser sandsynligheden for, at et barn i løbet af opvæksten vil blive udsat for børnemishandling af forældre eller stedforældre. Rapporten afdækker desuden sandsynligheden for, at et barn vil blive omfattet af en personlig støtteforanstaltning ved mistanke om forskellige typer af børnemishandling (fysisk mishandling, psykologisk mishandling, seksuelt overgreb eller vanrøgt). Undersøgelsen viser, at en væsentlig del af de børn og unge, der udsættes for børnemishandling, tilsyneladende ikke opfanges, hverken af det sociale system eller af sundhedsvæsenet. Rapporten viser, at 5,6 pct. af en årgang børn beretter, at de er blevet fysisk mishandlet af deres forældre eller stedforældre. Mishandlingen kan være alt fra spark og slag med en genstand til kvælertag og brændemærker og kan være sket enkelte gange eller systematisk over en lang periode. Mindre end hver femte af dem, eller 1,07 pct., blev opdaget af kommunen. Og kun 0,12 pct. blev opdaget i forbindelse med hospitalsbehandling. Rapporten ser også på såkaldt psykologisk mishandling, hvor forældre ydmyger deres børn og fortæller dem, at de er uønskede, ikke elskede eller værdiløse og truer dem med at blive smidt ud hjemmefra. Det siger hele 22,7 pct. af de interviewede, at de har oplevet. Men kun 3,2 pct. af en årgang ender hos kommunen som en børnesag, hvor man erkender den psykologiske mishandling
123 s., utgitt av SFI i 2010.