Ottosen, Mai Heide og Andersen, Dines | Laustsen, Mette | Nielsen, Lisbeth Palmhøj | Stage, Sofie
Undersøgelsen efterlader det helt overordnede indtryk af, at det starter godt for de allerfleste børn. Ved skolestart er de glade for at gå i skole, og deres forældre synes, at de klarer sig fagligt godt. De har et aktivt fritidsliv, og de allerfleste er i 11-års-alderen glade for livet. Alt i alt efterlader undersøgelsen det indtryk, at der bliver passet godt på de yngre børn ude i familierne. De vokser op under gode materielle vilkår og får den nødvendige omsorg af deres forældre. Sandsynligvis yder velfærdssamfundets omsorgsinstitutioner også sit bidrag til de yngre børns som helhed ret gode trivsel. Når de yngre årgange modtager kulturelle tilbud eller har sunde kostvaner, er det ikke sikkert, at det kun er forældrenes fortjeneste – det kan også være et resultat af daginstitutionernes tilbud. De gode takter, der er slået an i de tidlige år, fortsætter imidlertid ikke, men bliver gradvist overtrumfet af et stadigt mere risikofyldt og problematisk liv. Glæden ved at gå i skolen aftager noget, og det gør tiltroen til egen faglig formåen også. Skolen er en sorteringsproces, og i den honorerer piger bedre forventningerne om boglighed end drengene. Det kan både aflæses af deres faglige præstationer og deres forventninger til fremtiden. Den sociale baggrund yder imidlertid også sit selvstændige bidrag til, hvordan børns og unges (forventninger om) livschancer vil forme sig med hensyn til uddannelse
258 s., utgitt av SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2010.