Bengtsson, Steen og Høst, Anders | Mateu, Nuri Cayuelas
Undersøgelsen tegner et billede af det blinde teenagebarn, som ser bekymrende ud. I dag er børn, der er blinde og ikke har andre former for handicap, integreret i den almindelige folkeskole. De får et ønske om at leve sammen med seende mennesker og dele deres verden, men de får ikke forudsætningerne for at leve et integreret liv. Hvis de virkelig skulle komme ind i den almindelige verden, skulle de lære den at kende, selv om det er svært, og de skulle vænnes til at mase på for at være med. Det forsømmer de voksne. De tænker mer på, at børnene trives her og nu, og på, at de skal have en god barndom. Det får de så, men på bekostning af det, de ønsker med deres liv. Men efterhånden som de bliver ældre, får kammeraterne flere og flere interesser, hvor de blinde børn ikke kan være med. De blinde børn 12 oplever, at de har mindre og mindre til fælles med deres kammerater i skolen. Selv om de fleste stadig har et godt forhold til dem, er det sjældent dem, de bliver venner med
141 s., utgitt av SFI i 2010.